16-årige Freya:
- Jeg har lært mere om sex på Tik Tok end i
seksualundervisningen
Foto: Mette Øgendahl Jacobsen
Seksualundervisningen (SSF) lider under for få specialiserede lærere, manglende plads i skemaet og for lidt koordinering. Tilbage sidder eleverne, som opsøger vigtig viden på egen hånd. Og den tendens kan være problematisk
Byline: Mette Øgendahl Jacobsen. Juni 2022
Lyden af de trampende efterskoleelever på trappen kommer dem i forkøbet. Klokken er 3 minutter over mødetid, men tempoet på skridtene afslører på ingen måde, at de har dårlig samvittighed over at være for sent på den.
Den gråhårede geografilærer får liv i projektoren. Eleverne småsnakker lidt imens, at forbindelsen til internettet søvnigt indfinder sig.
Uge seks nærmer sig. Derfor skal dagens undervisningslektion, i 10. klasse på Eisbjerghus Internationale efterskole, bruges på at brainstorme over idéer til, hvordan sex og seksualitet, på bedst mulige måde, kommer på skoleskemaet i en nærtstående fremtid.
Som optakt til en brainstorm har geografilæreren fundet en video. Den skal sætte scenen. Med et glimt i øjet fortæller han eleverne, at man kan gribe snakken om sex an på mange måder. Efterfølgende trykker han på play.
…På den store hvide tavle tordner Jonatan Spang og Petra Nagel frem.
De er på date. Og det går godt. Faktisk så godt, at daten ikke skal slutte ved desserten.
Parret er nået til et skelsættende øjeblik. I bedste “Fifty Shades of Grey”-stil sætter de i fællesskab flueben på en kontrakt om, hvor langt de hver især seksuelt vil gå….
Det hele udspiller sig med en tiltagende ironisk undertone. Eleverne ser med. Hvorvidt de også ser humoren i det hele - dét er en anden sag.
De to lærere, til gengæld. De griner. Flere gange.
Som de eneste!
Det står sløvt til med seksualundervisningen ude på landets skoler
Februar er på mange af landets skoler lig med Uge Sex. Det er en fokusuge, som “Sex og Samfund” står bag. Formålet er at få sex på skoleskemaet!
Selvom det er over 50 år siden, at det blev besluttet, at de unge skal lære om seksualitet i skolen, viser evalueringerne af det nuværende SSF (Sundhed, seksualitet og Familiekundskab), som det hedder i grundskolen, at det står skidt til med elevernes udbytte af undervisningen.
Verdens største befolkningsundersøgelse, Sexus, om danskernes sexvaner blev offentliggjort i 2019. Selvom 95% af alle landets elever i grundskolen har modtaget seksualundervisning, fastslår rapporten, at udbyttet af undervisingen er brugbart i kun ringe grad - eller slet ikke.
Hvis der skal gives en forklaring på, hvorfor det går dårligt med seksualundervisningen i grundskolen, er der flere årsager.
FAKTABOKS:
- Hvad siger lærerne selv?
1) 32% af lærerne mener, de mangler uddannelse inden for feltet.
2) 32% mener, det er et problem, at der ikke er afsat arbejdstid til at forberede og afvikle SSF.
3) 30% af lærerene mener, at arbejdet kan koordineres bedre.
Kilde: Als Research, 2019
​
​
​
​
Explainer: Få overblikket over hovedårsagerne til, at SSF er så kritiseret.
Lærerne er for dårligt uddannede til at varetage opgaven
For det første er der kun 13% sandsynlighed for, at den gråhårede geografilærer har taget specialiseringsmodulet på læreruddannelsen i Sundhed, seksualitet og familiekundskab.
I praksis betyder det, at mange lærere i grundskolen aldrig er blevet undervist i, hvordan undervisningen i seksualitet skal gribes an.
Et studie fra University of Bristol i 2016 påviser, at det er en gennemgående tendens på tværs af landegrænser, at lærerne ikke har en fornemmelse af, hvad der har en betydning for de unge, og derfor er undervisningen ude af trit med deres liv. Det betyder, at undervisningen ude i klasserne kan ramme skævt, og det oplever eleverne.
“ Vi fik undervisning i, hvordan kvinder fik kropsbehåring - Men det havde vi jo fået. Og helt ærligt! Who cares? Vi begyndte senere at lære mere om sex, men det var enormt hetronormativt. Jeg savnede virkelig bredde”
Atlas Tousgaard, 15 år.
Hvis undervisningen ikke bliver afstemt med elevernes spørgsmål, kan resultatet være, at vigtige emner aldrig bliver taget op. Det oplevede 15-årige Malou Roubious fra København,
“Min mandlige lærer ville simpelthen ikke komme ind på menstruation. Jeg kan huske, at så blev det bare til, at vi selv skulle finde ude af noget om det!”
Eleverne kan til tider også opleve, at deres grænser bliver pressede, fordi lærerne ikke forstår at aflæse, hvor skrøbelig undervisningen kan være for den enkelte.
“Min lærer brugte en af pigerne til at vise, hvordan hendes hofter og bækken var skabt til at føde børn. Hun gik i 7. klasse. Hvorfor skulle hun bruges til at vise det? Hun blev udstillet foran hele klassen”
Malou Roubious, 15 år. Efterskoleelev.
Tilbage på efterskolen bliver videoen med Jonatan Spang lukket ned. Geografilæreren placerer sig midt i hesteskoen, hvor eleverne sidder. Hænderne er foldede. I et afdæmpet tonefald åbner han op for snakken om, hvad der - for eleverne - kunne give mening at zoome ind på i den nærtstående Uge Sex.
Der er stille. Eleverne kigger flakkende rundt. Der bliver pillet lidt nervøst ved Air Pods og telefoner. En enkelt stikker fingeren i vejret og tager ordet. Svaret kommer lidt forsigtigt
“Samtykke!”
Strukturen er håbløs.
Lærerne skal specialiseres bedre til at varetage undervisningen. Men det er ikke den eneste årsag til, at det står skidt til rundt omkring i de danske klasseværelser.
Èn anden forklaring handler om, hvor SSF og forberedelsen til undervisningen skal placeres.
Faktisk var det muligvis slet ikke den gråhårede geografilærer, som skulle have undervist i sex. Men sådan blev det. Af (u)praktiske årsager.
Undervisningen i SSF er timeløst. Det betyder, at det er obligatorisk, at eleverne modtager undervisning fra 0-10. klasse, men der er ingen skemalagt tid til det i hverken elevernes - eller lærernes skemaer! Der er heller ikke timer til, at det skal koordineres mellem de forskellige faglærere. Det betyder, at der skal tænkes kreativt, når emnerne skal implementeres i et skema, hvor meget konkurrerer om tiden.
Konsekvensen kan blive, at eleverne ikke får den undervisning, de burde, fordi tilfældigheder kommer til at afgøre, hvem der skal varetage undervisningen, og hvornår den skal foregå.
“Vi skulle have haft det i 4. klasse, men vi fik det aldrig. Vi fik det i 8., kan jeg huske. Da var det én dag. Og så skulle vi lave en fremlæggelse, der handlede om kønssygdomme”
Freya Johnsen, 16 år.
I folkeskolen er der stor konkurrence om tiden i skemaet, men også i de frie skoler, kan det være svært at finde plads til at få seksualitet på skemaet.
Søs Lærke Klit er lærer på Flyvesandets efterskole på Fyn. Hun varetager seksualundervisningen på alle tre klassetrin. Men hun har tænkt kreativt for at få seksualundervisningen ind i elevernes hverdag, for eller kan det ikke lade sig gøre.
“Jeg får ingen timer til det. Derfor bruger jeg mine aftenvagter på det”
Den mulighed er der ikke i folkeskolen. Og det betyder, at tiden er knap - og det kan eleverne mærke i undervisningen.
“Jeg havde måske bare et indtryk af, at den lille mængde undervisning vi fik i folkeskolen, var for tilfældig, og noget som min lærer bare lige hurtigt havde kastet sammen. Det virkede hverken som om, det var noget, nogen syntes, der var vigtigt, eller noget der blev taget seriøst!”
Vega Victoria, 15 år.
Der er meget, der kæmper om tiden i folkeskolen, og det kan være én af årsagerne til, at undervisningen bliver tilfældig, og fremstår useriøs.
Anders Thorsen er lærer på Bagsværd Kostskole. I årevis har han samlet på udmeldinger fra politikere om, hvad folkeskolen bør tage sig af. Og den liste er lang. Derfor er han begyndt at bidrage til den offentlige debat om, hvor meget der reelt kæmper om lærernes tid.
​
Læs et udvalg af Anders Thorsens debatindlæg her:
​
Anders Thorsen påpeger, at den manglende prioritering af tiden omkring SSF er problematisk.
“Vi ender i et ansvars vakuum, når vi har et fag, der ikke har nogen timer. Og de timer skal gå fra noget andet!”
Han tilføjer desuden, at idéen med at inddrage de timeløse fag i elevernes skemaer er gode nok! Men virkeligheden blokerer for, hvad der kan lade sig gøre. !
“Når der kommer en evaluering af, at vores elever klarer sig for dårligt i PISA-undersøgelserne, så er det jo dér fokus lægges, og så drukner de gode intentioner i noget andet, der er vigtigere!”, forklarer han.
Hvem har det overordnede ansvar for, at undervisningen bliver afholdt
Selvom lærerne er dårligt specialiserede til at løfte opgaven, og tiden er knap, er der endnu et aspekt, som også spænder ben for en bedre undervisning.
Det timeløse SSF skal integreres i de almindelige fag på skoleskemaet - og helst i flere fag - gerne på samme tid.
Der er dog ingen til at koordinere den indsats!
Mette Damgaard, som er underviser på specialiseringsmodulet SSF på UCL i Odense peger på, at så længe der ikke er nogen, til at løfte det overordnede koordineringsansvar for SSF, vil det fortsat være et problem at få seksualundervisningen til at finde hele vejen til klasseværelserne og eleverne.
“Indsatsen, der skal løse det her, må ikke kun fokusere på læremidler og uddannelse af lærerne. Hvis der ikke er nogen, som sørger for, at det bliver koordineret og implementeret på tværs af fagene, så vil det fortsat være et problem”, uddyber hun.
Eleverne savner samtalerne om sex
Brainstormen i klasseværelset, hos den gråhårede geografilærer, er slut. Beslutningen er taget, og der skal laves små stationer til eleverne, hvor de kan læse om blandt andet prævention. Efterfølgende skal de lave plakater om sikker sex, der kan hænges op på skolen.
En lille gruppe bestående af 6 frivillige elever, der har meldt sig til en samtale om, hvilke erfaringer de har med seksualundervisningen fra tidligere, samles i mødelokalet.
15-årige Vega Victoria fra København lægger ud “Skolen skal være med til at skabe et rum for samtalen om sex. Hvor vi kan få lov at spørge. Ellers bliver det hele simpelthen for underligt!”
Generelt for den lille elevgruppe fremgår det, at de virkelig gerne vil tale om sex! Og de er nysgerrige! Og de har også opdaget problemerne med undervisningen.
“Det er så nederen at blive sat til at læse en tekst! Vi skulle bare læse om prævention og sexsygdomme, men vi fik aldrig talt om, at dét at have sex var normalt. Jeg manglede virkelig samtalen om sex! Det fremstår som om man bare går ind i et rum, og så har man sex.”, siger Sigrid Bjørnskov.
Når Tik Tok, Google og venner bliver de nye sex-guruer.
Når undervisningen ikke er afstemt med elevernes verden, eller helt udebliver, søger eleverne viden andre steder.
I en undersøgelse udviklet af Sex og Samfund om unges viden om sex fra 2020, fremgår det, at elever som oftest bliver klogere på sex igennem samtalen med venner - eller på Google. Og den tendens findes også hos de seks elever i mødelokalet.
“YouTube har massere af gode Q and A-videoer. Der kan jeg finde meget godt. Og det gode er, at jeg kan sidde og se det et sted, hvor jeg føler mig godt tilpas. Så er det hele ikke så intimiderende.”, fortæller Vega Victoria.
15-årige Atlas Tougaard supplerer “Jeg har endda fundet gode videoer om “sex forklaret” af lærere på Tik Tok”
Tik Tok er en populær kanal blandt de seks - og videoerne om sex og seksualitet får gode anmeldelser af den lille elevgruppe.
15-årige Freya Johnsen lytter til sine efterskolekammeraters betragtninger - og inden emnet om sociale medier bliver lukket ned, siger hun stille. “Helt ærligt! Jeg har lært mere om Sex på Tik Tok end jeg har lært i seksualundervisningen”
​
Ud over samtalen med de seks elever på Eisbjerghus internationale efterskole, fik alle skolens elever tilsendt et spørgeskema.
38 besvarelser kom retur med gode forslag til, hvor andre unge også kan blive klogere på seksualitet. 15% af eleverne anbefalede Tik Tok, 32% anbefalede samtaler med venner, 34% anbefalede Google
Det bemærkelsesværdige var, at ingen af besvarelserne indeholdt seksualundervisningen i skolen som en god kilde til at blive klogere. Alle de store vindere skulle findes uden for klasseværelset.
Hvilke konsekvenser kan det have for de unge, at de ikke får nok undervisning i SSF?
Men er det et problem, at de unge opsøger viden om sex andre steder end i skolen?
I undersøgelsen, foretaget af University of Bristol i 2016, fastslås det, at skolernes undervisning i seksuelle emner er afgørende for at bekæmpe seksuelt misbrug blandt børn og unge. Samtidig er undervisningen også med til at fremme elevernes seksuelle trivsel.
Og netop seksuel trivsel og grænser er to emner som er kommet på dagsordenen hos Efterskolerne
I Efterskoleforeningen arbejdes der på et nyt projekt, som skal være med til at kickstarte samtalen om elevernes personlige grænser ude på efterskolerne.
“Vi oplever, at vi har en stigning i antallet af sager om grænseoverskridende adfærd på efterskolerne, og det er vi nødt til at forholde os til”, forklarer projektleder, i Efterskolerne, Mie Juul Ingerslev.
Hun uddyber, at det problematiske ved, at eleverne ikke får brugbar viden med fra klasseværelset betyder, at de kan ende i situationer, som kan få store personlige og sociale konsekvenser.
“Når en dreng har haft sex med en pige, og det efterfølgende viser sig, at der skete noget, som var langt over pigens grænser, så skal vi finde ud af, hvor det gik galt! Når det så viser sig, at dét drengen ved om sex udelukkende stammer fra pornosider, så er der jo noget i hans forståelse af sex, som er dybt problematisk.”
Også ude i “virkeligheden", oplever praktikere, at de unges mangel på viden har konsekvenser.
Gynækolog, og underviser på specialiseringsuddannelsen i Almen Medicin, Ellen Kristine Løkkegaard, fortæller, at hun netop oplever, at de unge ikke ved tilstrækkeligt når det handler om prævention og kønssygdomme.
“Jeg synes simpelthen, der mangler noget retning på det her område. Der er ikke lighedstegn mellem hvad de unge bliver undervist i, og hvad de har brug for at vide!”, understreger hun.
Ved at kigge efter i statistikkerne, fremgår det også af tal fra Statens Serum Institut, som blandt andet holder øje med antallet af gonorré- og klamydiasmittede i Danmark, at det går i den forkerte retning. Antallet af smittede med kønssygdomme er seksdoblet i en periode fra 2005-2015. Tallene er fortsat stigende frem til de sidste opgivelser i 2018.
Også hos Sex og Samfund er det undersøgt, hvor unges viden om seksualitet har huller. Og dem er der flere af. Blandt andet tror 1/4 af de adspurgte elever fra 7. -10. klasse, at p-piller beskytter mod sexsygdomme. Da ca halvdelen af de adspurgte også har haft seksuel debut, kan det betyde uheldige konsekvenser, som de mærker ude i lægeklinikkerne.
Tilbage i undervisningenslokalet på Eisbjerghus er eleverne færdige med dagens brainstorm. De samler tingene sammen på bordene. Beslutningerne er taget, og fokus blev prævention og sexsygdomme. Det hele skal afvikles i den kommende uge. To timers undervisning en onsdag eftermiddag i uge seks.
Det var den eneste undervisning, om seksualitet, som 10-klasserne fik, i 21/22.