Over 1800 jordemødre har skrevet under på Jordemoder, Stine Roswalls, åbne invitation til Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp. Hun ville have politikerne i tale om løsninger på de arbejdsforhold, der er på landets fødeafdelinger og som betyder, at jordemødrene, i stigende grad, ikke længere vil arbejde på hospitalerne.

 

Problematikken er langt fra ny! Travlhed og arbejdsforhold har der været talt om adskillige gange før! Derfor er der blandt jordemødrene også en skepsis over, om det nogensinde bliver bedre. 

 

Jeg har hørt sangen før, og der sker ikke noget. Jeg kan ikke forstå, at det ikke er mere tydeligt, hvor slemt det står til.

                                                                                     Jordemoder i Region Syddanmark, Lea Helmer

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

​

 

 

Et møde med megen snak – men ingen løsninger

Sophie Hæstorp tog imod Stine Roswalls invitation, og mødet blev afholdt d. 9. februar 2021. 

 

Jeg var optimistisk, fordi jeg kunne mærke, at de havde taget checkhæftet med. 

                                                                                                                                  Stine Roswall

 

Dog var hun skuffet over, at politikerne primært ville tale om løsninger til finansloven i 2022. Jeg manglede konkrete svar på, hvordan de ville handle på den korte bane, fortæller Stine Roswall. Selv er hun ikke bange for at tænke alternativt, når det kommer til løsninger, som kan skabe mindre travlhed på fødegangene.

 

Lyt til vores forslag, så vi kan overskue at blive i vores fag

Stine Roswall efterspørger en regulær fødselspakke. De fødende skal have ordentlig fødselsforberedelse og vejledning. Hun fremhæver Region Sjælland, og deres forsøg med at udlicitere en del af fødslerne til private fødeklinikker. På den måde kan gravide få den hjælp, som lever op til det, myndighederne selv anbefaler. 

 

Når det kommer til Lea Helmers arbejdsvilkår, synes hun, en prioritet skal være, at jordemødrene får mere medindflydelse på, hvordan deres arbejdsskema ser ud.

 

Hun nævner, at sidemandsoplæring, sparring og kurser også kunne være initiativer, som gør, at hun – og andre- kan se sig selv blive i faget på lang sigt.

 

Hun savner desuden et tilbud, som kan styrke hendes professionelle rolle, når fødsler går galt og liv går tabt.

 

I Lea Helmers dagligdag, på fødegangen i Odense, oplever hun tit, at hun ikke kan imødekomme de fødendes behov. Hun skal for ofte prioritere ud fra sætningen ”Hvad er vigtigst?”. Hun mangler tid til at lave den reelle opfølgning og til at se de fødende ordentligt i øjnene.

 

Når muligheden for at udvikle sig ikke er der, synes hun, det er svært at se sig selv blive i den samme funktion mange år frem i tiden.

 

Løsningsforslagene er der flere af. Det ændrer dog ikke på, at Lea Helmer og Stine Roswall vil se handling, før de tror på bedring. Derfor er det lige dele forventeligt og frustrerende, at Stine Roswall ikke har hørt mere fra politikerne siden mødet i februar.

Ingen handlinger. Ingen løsninger.

 

Det nærmeste, vi kommer et tiltag, afhjælper stadig ikke de reelle problemer

I forbindelse med sagen, er der, tidligere på året, kommet et forslag fra Sundheds- og ældreminister, Magnus Heunicke. Han ville love alle fødende 2 døgns ophold på et hospital.

 

Den løsning, mener jordemødrene, er endnu et eksempel på en løsning, som ikke mindsker de reelle problemer.

 

Det hjælper ikke at give folk 2 døgn på hospitalet. Det er nødvendigt, at vi kan tilbyde tid og plads til dem, som har brug for at være der i 2 døgn.

                                                                                                                      Lea Helmer

 

At skabe løsninger, som ser godt ud på papiret, og som kan tjekkes af med et flueben, imponerer ikke faggruppen. Det er en beslutning, som hverken beror på jordemødrenes forespørgsler, eller har en effekt på dét konkrete problem, at der ikke er hænder nok til at tage imod de nyfødte.