IMG_1873.JPG

Eleverne på Eisbjerghus Internationale efterskole har sammen med en række andre efterskoler deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, som viser, at eleverne langt fra får den søvn, de har behov for, så de kan deltage aktivt i fagene, og trives i det sociale liv. Foto af: Mette Øgendahl Jacobsen

Byline: Mette Øgendahl Jacobsen

EFTERSKOLEELEV:
- Jeg falder om på sofaen, hver weekend, jeg kommer hjem

Et efterskoleår stiller store krav til elevernes overskud - både i undervisningen men også socialt. Ekspert kalder elevernes sovevaner alarmerende, og efterskolernes formand opfordrer skolerne til handling.
 

Den store tunge hoveddør knirker sløvt.

 

Der skal vægt og vilje til at få den op. Bag egetræsbarrieren gemmer der sig et hvidt rum fyldt med billeder af smilende unge mennesker, kunst på væggene og store vinduer, som inviterer sollyset inden for.

 

16-årige Louise Petersen har gået ind ad den tunge dør adskillige gange. Det sidste år har den været indgangen til hendes midlertidige hjem på Eisbjerghus Internationale Efterskole på Vestfyn.

 

Hun er én af de knap 31.000 elever, som i august 2020 pakkede klipklappere, computere og sweatshirts for at tage hul på et år som efterskoleelev på én af landets 240 efterskoler.

- Det er det bedste -og værste, jeg nogensinde har gjort

 

Louise Petersen vidste godt, at hun gik ind til et skoleår med store omvæltninger: nye fag, sprog, venner og lærere. Hvad hun, efter et snart et år på efterskole, også har fået lov at stifte bekendtskab med, er en følelse langt de fleste efterskoleelever kan nikke genkendende til; Trætheden. Den går hånd i hånd med alt det nye. For Louise har det betydet, at hendes efterskoleår har været lige dele formidabelt og frustrerende.

 

Louise Petersen er langt fra den eneste efterskoleelev, som er presset på søvnen. I et spørgeskema, hvor 477 af landets efterskoleelever har svaret på en række spørgsmål om søvnvaner, fremgår det, at et efterskoleår har kostet dyrt på overskudskontoen.

Spørgeskemaet er besvaret af efterskoleelever fra hele landet. Det er udarbejdet som en del af denne eksamensartikel, og er derfor ikke publiceret andre steder. 

Ikke nok med, at de sover mindre, end de gjorde, da de gik i folkeskole, så føler de sig også nødsaget til at sove ekstra meget i weekenderne, for at være klar til en ny uge. 

En søvngæld, der sætter spor

Louise Petersen flytter sig i skolens hængekøje og griner lidt. ”Ja. Mine forældre ved godt, at når jeg kommer hjem i weekenden, så dør jeg lidt, og falder om på sofaen. Jeg er helt færdig”

 

Søvnforsker, Birgitte Kornum Rahbek fra Københavns Universitet forklarer, at netop elevernes tendens til at indhente søvn i weekenderne er alarmerende, og et udtryk for, at de ikke får nok søvn i hverdagene

 

”Bare efter 1-2 nætter uden nok søvn har de unge markante problemer. Derfor kan man ikke vente med at sove ud til weekenden”

                                                                                                                   Birgitte Kornum, Søvnforsker

Alt for få elever sover nok

 

Louise er ikke den eneste, som ikke sover nok. I spørgeskemaundersøgelsen, er det kun 10% af eleverne, der svarer, at de sover 8 timer – som er den minimale mængde søvn, der er anbefalet til teenagere. Over halvdelen, af alle adspurgte elever, sover 7 timer eller mindre. Det betyder, at langt størstedelen af eleverne kæmper med en søvngæld, der er svær at komme til livs igen. 

Birgitte Kornum fortæller, at søvnmangel indledningsvist kan mærkes på folks overskud. De bliver mere irritable, vrede og triste. Det er også velkendt, at man kan opføre sig urimeligt. Udover de sociale konsekvenser, er der også det faglige, hvor det bliver sværere for eleverne at fokusere og koncentrere sig.

Hør efterskoleelev, Louise Petersen, sætte ord på, hvad trætheden betyder for hende i dagligdagen på efterskolen. 

Sådan en dag, er det ikke for Louise. I dag har hun overskud. Sådan da. Men de dage, hvor det hele koger over, har hun svært ved at rumme efterskolekammeraterne og skolen. På de dage trækker hun stikket.

Telefonen som sovebamse

Louise Petersen kalder dem for ”kogedage”. Hun kan mærke det allerede, når hun slår øjnene op om morgenen. Hun forsøger altid at deltage i det hun skal, men det ender også ind i mellem med, at hun koger over og har brug for ro.

 

Når livet, for efterskoleeleverne på Eisbjerghus, bliver lidt for tungt at danse med, har de muligheden for at bevæge sig forbi egetræsdøren i hall’en og hele vejen ned til trivselsleder, Charlotte Tegens kontor.

 

Her er der ingen tung hoveddør, der kan være svær at passere. I stedet bliver de budt velkommen af et dørskilt med store bogstaver; ”Get a life”

 

På kontoret, har de muligheden for at dumpe ned i den lysegrå sofa. Herfra starter samtalen om, hvorfor dagen i dag ikke er dagen, hvor de kan følge med i det program, de egentlig burde.

 

Charlotte Tegen arbejder hver eneste dag med elevernes trivsel. Hun fortæller, at træthed og manglende energi ofte er et samtaleemne.”Vi kan se på vores undersøgelser, at mange af vores elever er på de sociale medier i op til 1,5 time efter godnat. Derfor får de ikke den søvn, de har brug for” fortæller hun. 

Skærmbillede 2021-06-05 kl. 14.41.03.png
Skærmbillede 2021-06-05 kl. 14.40.29.png

Birgitte Kornum påpeger, at den tendens er problematisk ”Hvis hjernen bliver ved med at modtage stimuli, kan den ikke falde ned i gear, og så udebliver trætheden – og der er lang vej til at falde i søvn”

Telefonen er ikke den eneste syndebuk.

 

Selvom Mobilen kan være et bump på vejen for at eleverne får lukket øjnene i rette tid, er der også en anden udfordring. Og den er der ikke så mange efterskoler, der reelt forholder sig til.

 

Birgitte Kornum Rahbek fortæller, at teenagere udvikler en søvnrytme, som er mere B-præget. De har svært ved at sove om aftenen, og svært ved at vågne tidligt om morgenen. På en efterskole, hvor sovetiden meget ofte er før 23.00, er det svært for eleverne at falde i søvn, fordi deres krop simpelthen ikke er klar. 

Skærmbillede 2021-06-05 kl. 14.46.38.png
Skærmbillede 2021-06-05 kl. 14.46.17.png

Charlotte Tegen kan godt se dilemmaet med den forskudte søvnrytme, men det får hende til at trække på svaret, når det handler om, hvad man skal stille op med det problem. ”En efterskolehverdag skal være en del af en rytme, der går hånd i hånd med den vestlige kultur. Det passer ikke ind til daginstitutioner og hverdagslivet for vores ansatte”, forklarer hun.

 

Netop argumentet om, at efterskolen, skal tilgodese de ansattes behov, vil efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, gerne udfordre ”Efterskolerne har netop muligheden og friheden til,at lukke af for samfundet – og lave nogle rutiner, som passer ind i vores skoleform. Det er et fejlagtigt argument, at man afholder sig fra at ændre noget på grund af de ansatte”, fortæller han.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På True North efterskolen starter første time kl. 10.20

Der er mange skoler, som Eisbjerghus, der har sovetider imellem 23.00 og 07.00. Faktisk er det langt de fleste! Men der er også skoler, som har taget udfordringen op, for at sikre sig, at eleverne sover bedre.

Lige inden havnepladsen i Snaptun, ligger de ikoniske gule bygninger, som huser True North Efterskolen. De har, netop i år, startet skoleåret lidt anderledes med et søvneksperiment.  

Eleverne går i seng kl 23.30 i hverdagene – og står op igen ca. kl 08.45. Skoledagene er ikke blevet længere – og der er også tid til både morgentur og morgensamling.

 

Psykolog Nanna Andersen, er en del af skolens lederteam, fortæller, at de startede projektet, fordi de undrede sig over, at deres elever, altid omkring sovetid, havde så meget energi.

 

Efter snart et år med projektet, hvor eleverne har haft muligheden for at sove med et ur, der måler søvnkvalitet og mængde, kan hun se på deres søvnvaner, at de sover mere stabilt over alle ugens 7 dage. De skal ikke indhente søvn i weekenden. Og det er et godt tegn!

 

Nanna Andersen delte også Charlotte Tegens bekymring om, hvor stor gene det ville være for skolens personale at skabe en ny rytme, som tilgodeså eleverne mere. Derfor var det også vigtigt, på True North, at skoledagen ikke blev længere.

 

”De ansatte arbejder en time længere om aftenen, hvis de er på vagt, fordi eleverne går en time senere i seng, men skoledagen er ikke blevet længere for hverken elever eller ansatte”, forklarer hun.

 

Det kan godt give gener, at få så sent fri fra arbejde. Til gengæld er det også blevet en uforudset fordel, at de frie timer om morgenen, har givet lærerene en mulighed for at holde møder og forberede sig i ro og mag.

”I får en times fritid af os – til gengæld vil vi have jeres mobiler om natten”

Et andet fokusområde, på skolen, har handlet om elevernes mobiler. Netop fordi mobilafhængighed er en udfordring, og at unge har svært ved at lægge telefonen fra sig til sovetiden, har skolen lavet et nyt initiativ.

Hør eleverne Andreas og Anna fra True North efterskole fortælle om deres nye døgnrytme på skolen, hvor de både går sent i seng og står sent op - selv på skoledage.

 

Vi gav eleverne en ekstra times fritid .Til gengæld

skulle de give os deres mobiler om natten”

Nanna Andersen, psykolog og leder.

                     True North efterskole. 

 

 

Anna og Andreas fortæller om True North efterskoles mobilpolitik, og hvad der er godt og skidt ved at sige farvel til mobilen hver dag kl 22.00.

Derfor vinker eleverne farvel til telefonenerne kl 22.00 – og kan få dem igen næste morgen ved morgenmaden.

 

Ikke nødvendigvis en lykkelige løsning for alle

 

Selvom den ekstra time om aftenen er populær, er dét at inddrage mobilerne ikke en idé, som bliver lige vel modtaget af alle elever.

 

Drengene fra Værelse 24 er ikke kun begejstrede!

 

Køjesengene er uredte, og i aftenens anledning er der gæster. De hygger sig. En halvspist durum på skrivebordet, vasketøj på gulvet og  en lugt af udtrådte kondisko og sportstøj. Helt som det hører sig til på et teenageværelse.  Drengene vil gerne fortælle, hvordan de oplever, at være en del af et "ufrivilligt" eksperiment.

Det er ikke alle elever, der synes, at den nye mobilpolitik på True North efterskole, er en god idé. Tvang er et problem. Så meget, at de finder på kreative løsninger, for at beholde telefonen. 

Irritation og manglende forståelse er en udfordring for eleverne. De vil selv have lov til at bestemme. Derfor bliver der også tænkt kreativt for at undgå at aflevere mobilerne. 

Undervisning kan være vejen til at få eleverne med på vognen

Nanna Andersen fortæller, at undervisning også er vigtigt, når eleverne skal deltage i noget nyt. De skal vide, hvad mobilafhængighed og søvnudfordringer gør ved kroppen, så det ikke bare bliver noget, der bliver trukket ned over dem. Det betyder dog ikke, at løsningen er problemfri. 

Torben Vind Rasmussen har ikke en endelig løsning på, hvordan man bedst får eleverne med på vognen, men som på True North efterskole, er han enig i, at man skal lave løsninger som eleverne forstår. "Som skole, synes jeg, man skal forholde sig til, at eleverne sover for lidt, og beslutte med dem i fællesskab, hvordan man kan komme det problem til livs" afslutter han.